De økonomiske mindstekrav for Støttesystemer i Rammearkitekturen er fastlagt

KOMBIT offentliggør nu de økonomiske mindstekrav for Støttesystemerne, som tilbudsgivende leverandører skal overholde
KOMBIT offentliggør nu de økonomiske mindstekrav for Støttesystemerne, som kræves overholdt af tilbudsgivende leverandører. Kravene er udarbejdet med opgavens størrelse og kompleksitet in mente, og stiller krav bl.a. til kapacitet og sikkerhed hos leverandørerne. 
 
Leverandører, der ønsker at byde på Støttesystemerne, skal overholde følgende mindstekrav:
 
1. Omsætning: Minimum 200 mio. kr.
2. Egenkapital: Minimum 100 mio. kr.
3. EBITDA: Positiv i de seneste tre regnskabsår. 
 
For krav 1 og 2 gælder det, at værdien skal udregnes som gennemsnit af de seneste tre offentliggjorte årsregnskaber. For krav 3 gælder det, at den samlende sum af EBITDA gennem de seneste tre regnskabsår er positiv.
 

Oplysninger udfyldes i EU-Supply

Ansøgere skal udfylde disse oplysninger i KOMBITs udbudssystem EU-Supply, hvortil der også er knyttet skabeloner til anvendelse for hhv. underleverandører og konsortier.
 
Der kræves ikke yderligere oplysninger/dokumentation for økonomisk kapacitet. Der vil blive stillet krav om dokumentation i form af en revisorerklæring, som der ligeledes er udarbejdet en skabelon til i EU-Supply.
 
Udregning af de økonomiske mindstekrav foregår i overensstemmelse med den danske Årsregnskabslov. 
 
Spørgsmål kan stilles til leverandørchef Jesper Bo Seidler.